Julefrokost catering

Sang og bægerklang
En julefrokost kan være en af årets største fester, men det kan også være et mindre selskab, en herre- eller damefrokost eller et lille eksklusivt blandet selskab. Uanset omfanget, går det sjældent stille af sig, for rigelige mængder øl og snaps samt en løssluppen stemning ligger til konceptet.

Ofte synges julesange, og det er ikke så meget de andægtige salmer, som de mere festlige viser a la Bjældeklang og Nu er det jul igen.

Julelege er også et hyppigt fænomen ved julefrokoster. Det kan eksempelvis være en quiz eller en pakkeleg. Desserten ved en klassisk julefrokost er som bekendt en juleleg i sig selv: Mandlen skal findes i ris a la manden, og mandelgaven skal overdrages til den heldige vinder.

Uendelige valgmuligheder
Der er mange ting, man skal huske på ved julefrokost catering. Det vigtigste er at finde tid og sted samt hvem og hvor mange, der skal inviteres.

Herefter skal man beslutte hvad det må koste – kuvertprisen kan nemt nå op på over 1000 kr., hvis ikke man har hånd i hanke med udgifterne. Ofte finansieres en julefrokost ved hjælp af hel eller delvis egenbetaling af gæsterne.

Det anbefales at tilmeldingsfristen ligger minimum en uge før, for der er meget, der skal forberedes ved julefrokost catering.

Der skal planlægges borddækning, oppyntning, underholdning og servering. Dekorationen er et kapitel for sig, for temaet jul rummer uendelige muligheder; gran eller kristtjørn, nisser eller engle, kræmmerhuse eller hjerter, guld eller sølv, etc.

Hvad skal vi spise?
Når de materielle rammer for julefrokost catering er fastlagt, kan man gå videre til den vigtige del: Hvad skal der være på menuen?

Skal det være en traditionel julebuffet med sild og fiskefilet eller en stegebuffet med flæskesteg og and? Øl og snaps eller udsøgte vine? Skal der være ris a la mande til dessert eller is? Kage eller konfekt til kaffen?

Mange synes ikke, det er en rigtig julefrokost catering uden marinerede sild med kapers, rødløg og dildcreme og karrysild med æbler og æg. En lun smørstegt rødspættefilt med citron og hjemmerørt remoulade samt gravad laks med dildsauce falder også i god jord.

Æg med rejer, roastbeef med peberrod, lun leverpostej med svampe og bacon, mørbradbøf med bløde løg… vi kan lave alle de klassiske retter til din julefest, og vi kan også give dem et utraditionelt twist; sild med anis, and med chili, flæskesteg med citrongræs, rødbeder med kørvel.

Giv os et kald på tlf. 40 78 45 42 eller send en mail til kontakt@grillmesteren.dk.