Leje af selskabslokaler

Den lette løsning
Der er mange fordele ved at holde festen i lejede lokaler. Du kan uddelegere alt fra borddækning til oprydning, og du sikrer, at der er plads nok til alle dine gæster.

Grillmesteren tilbyder leje af selskabslokaler på Slaglillevej 12, 4173 Fjenneslev. I denne hyggelige landsby tæt ved Slaglille Kirke i Sorø Kommune er en charmerende gammel gård blevet sat i tip top stand. Dine gæster ankommer langs en lille sø og møder en hyggelig gårdsplads og den liflige duft af lækkert kød, der steger på grillen. I gården er der komfortable havemøbler, så man på sommerdage kan nyde maden udendørs.

Når man går ind i den ny renoverede staldbygning, møder man et festlokale med en moderne og stilren indretning, der fungerer til alle former for selskaber. Der er rige muligheder for at jonglere med borde, bar, belysning og musik, så netop din fest får de helt perfekte rammer. Hos Grillmesteren kan du leje selskabslokaler med catering til barnedåb, konfirmation, bryllup, fødselsdag, jubilæum, firmafester mv.

Har du brug for leje af stemningsfulde selskabslokaler med catering, så kontakt Grillmesteren på tlf. 40 78 45 42 eller på mail kontakt@grillmesteren.dk

Buffet eller servering?
Der er mange måder at spise på i dag. Udover kulturelle hensyn underlægger folk sig utallige kostplaner for sundhedens skyld. I disse år er low carb tendensen markant, og den er nem at leve op til, for festmad er næsten altid high protein – og så kan alle, der ønsker, spise brød til.

Men der er andre tendenser i tiden: folk undgår i stigende grad gluten, hvede, kartofler, sukker, tomat (natskygge), mælkeprodukter, æg og/eller nødder afhængig af deres individuelle behov. Og så er der vegetarerne/veganerne, der ikke vil have kød.

Det kan kort sagt være svært at sammensætte en menu, hvor alle bliver glade, og ingen tallerkener går urørt retur til køkkenet. Med en buffet er det nemt at tage hensyn til diverse idiosynkrasier: Blot der er rigelige retter at vælge imellem, kan folk tage lige hvad de vil have.

Servering har dog den store fordel, at det er mere hygiejnisk og behageligt for folk, når de ikke skal op og hente maden selv. Det bremser konversationen, og det kan være vanskeligt for småbørn og gangbesværede at stå i kø ved og i det hele taget håndtere en buffet.

Det er en luksus, at forretten bliver stillet op bordet, smukt anrettet og appetitvækkende. Hvis hovedretten serveres fra fade, står det også gæsterne frit for at skrue op og ned for henholdsvis kød og garniture.

Desserten tager sig smuk ud, når den er garneret af professionelle, men mange vælger – bl.a. grundet tidens sukkerfobi – at lade desserten være en buffet, hvor gæsterne kan vælge mellem ost, frugt eller de meget søde sager efter behov.

Grillmesteren tilbyder leje af selskabslokaler, hvor du kan få catering, ligesom du vil have det. Vi tilbyder både buffet, servering eller en skøn blanding efter dine ønsker.

2 tanker om "Leje af selskabslokaler"

  1. Hej, vi talte kort samme i tlf. Vi har brug for lokale til ca 40 personer den 23/4-2017 til konfirmation. Mon i har plads?

    Mvh Rikke tlf 60155570

  2. Hejsa
    Jeg har en forespørgsel til 05.05.2016, vi skal holde konfirmation for 61 personer.
    Med venlig hilsen
    Connie N. Brasch

Der er lukket for kommentarer.